– Et stort flertall i komiteen vil at Stortinget formidler sin dypeste beklagelse for de overgrep fornorskingspolitikken innebar for samer, kvener og skogfinner, sier Venstres komitémedlem Grunde Almeland. – I tillegg ønsker vi at det bes om unnskyldning for tidligere Stortings aktive rolle i fornorskingspolitikken, og at Stortinget erkjenner sitt ansvar for denne politikkens konsekvenser for grupper og enkeltindivider.
Venstres viktigste prioriteringer i arbeidet med rapporten
For Venstre har styrking av språk stått sentralt i arbeidet med kommisjonens rapport. Fornorskningspolitikken har ført til et dramatisk språktap blant samer, kvener og skogfinner. Venstre fremmer nå en rekke forslag for å heve statusen til samiske og kvensk språk, samt styrke opplæringen og kvaliteten i samiske barnehager, i grunnskolen, på videregående og i høyere utdanning.
Dette inkluderer blant annet å:
- Styrke omfanget av og kvaliteten i tilbudet i de samiske barnehagene. Vurderingen skal omfatte både eksisterende praksis, rammeplan for barnehagene og barnehageloven.
- Få på plass en plan for å utvikle flere digitale og oppdaterte læremidler på samiske og kvensk språk, som apper, bøker og video.
- Sørge for at elever som får samisk fjernundervisning, også får opplæring på samisk i noen andre skolefag enn samisk.
- Etablere samiske klasser i byer som har et elevgrunnlag som støtter dette, også utenfor forvaltningsområdet for samiske språk.
– For Venstre og meg personlig er språk en helt sentral ting å fokusere på. Samiske og kvensk språk har blitt løftet høyt av oss når rapporten og mulige tiltak har blitt behandlet i komiteen. Et levende språk er en nøkkel til opprettholdelse av kultur og identitet. Helt konkret snakker vi for eksempel om tilgang til lærere og læremidler i skolen og på språksentre, sier Almeland.
Ekstra kunnskapsinnhenting sommeren 2024
Tidligere i år var Almeland på studietur i Nord-Norge for å gjøre seg bedre kjent med forholdene som kommisjonen har beskrevet i sin rapport. Almeland møtte blant annet sannhetsvitner og relevante institusjoner i de berørte områdene.
– Det viktigste for Venstre er at vedtaket som skal fattes av Stortinget ikke blir en endelig konklusjon som forleder oss til å tro at vi nå har sluttført prosessen og forsont oss. Vi må ta innover oss at dette bare blir ett steg på den lange veien til forsoning, og at vi må få på plass flere strukturer som kan legge til rette for å reparere skader og bygge tillit. En beklagelse til de berørte partene er første steg i denne prosessen, sier Almeland.
Om sannhet- og forsoningskommisjonens rapport
Kommisjonen ble oppnevnt av Stortinget i juni 2018 og avleverte sin rapport i juni 2023 til Stortingets presidentskap. Rapporten skal bidra til å bøte på den urett som fornorskningspolitikken har medført overfor samer, kvener og skogfinner.
Stor takk til Venstres referansegruppe
Almeland vil særlig takke medlemmene i referansegruppen Venstre satt ned i forbindelse med arbeidet, og som har hjulpet kontroll- og konstitusjonsfraksjonen med gode innspill. Stor takk til Berit Anne Triumf, Irene Vanja Dahl, Lise Sundelin Morottaja, Tove Eivindsen og Vegar Jakobsen Bæhr.
Čorgegoahtit dáruiduhttinpolitihka vahágiid
Stuoradikki Dárkkistan- ja vuođđudanlávdegoddi lea odne ovddidan evttohusa duohtavuođa- ja soabahankommišuvnna raportta meannudeamis. Leat máŋggas geat dákko bokte šállošit sápmelaččaide, kvenaide ja vuovdesuopmelaččaide dáruiduhttinpolitihka.
– Stuora eanetlohku lávdegottis dáhttu Stuoradikki ovddidit duohta šállošeami dan vearrivuođa maid dáruiduhttinpolitihkka lea mielddisbuktán sámiide, kvenaide ja vuovdesápmelaččaide, cealká Gurutbellodaga lávdegoddelahttu Grunde Almeland. – Dasa lassin dáhttut átnut ándagassii ovddeš stuorradikki aktiivvalaš rollas dáruiduhttinpolitihka fievrrideamis, ja ahte Stuorradiggi dovddasta iežas ovddasvástádusa dan politihka váikkuhusaid ovddas joavkkuide ja ovttaskas olbmuide.
Gurutbellodaga deháleamos vuoruheamit raportta meannudeamis
Gurutbellodahkii lea giellanannen leamaš guovddážis kommišuvnna raportta meannudeamis. Dáruiduhttinpolitihkka lea dagahan dramáhtalaš giellamassima sápmelaččaide, kvenaide ja vuovdesápmelaččaide. Gurut ovddidit dál soames evttohusaid mat galggaše loktet sámegiela ja kvena gielaid árvvu, ja nannet oahpahusa ja kvalitehta sámi mánáidgárddiin, vuođđoskuvllas, joatkkaskuvllain ja alit oahpahusas.
Dása gullá earret eará:
- Nannet fálaldagaid viidodaga ja kvalitehta sámi mánáidgárddiin. Árvvoštallan galgá gokčat sihke dálá práksisa, mánáidgárddiid rámmaplána ja mánáidgárdelága.
- Oažžut sadjái plána movt ráhkadit eanet digitála ja ođasmahttojuvvon oahpponeavvuid sámegillii ja kvenagillii, nu go appaid, girjjiid ja videoid.
- Fuolahit ahte oahppit geat ožžot sámegiela gáiddusoahpahusa, maiddái ožžot oahpahusa sámegillii eará skuvlafágain go sámegielas.
- Ásahit sámegielluohkáid gávpogiidda gos lea ohppiidlohku mii doarju dán, maiddái olggobealde sámegiela hálddašanguovllu.
– Gurutbellodahkii ja munnje persovnnalaččat lea giella áibbas guovddáš ášši masa bidjat fuomášumi. Sámegiella ja kveanagiella lea min bealis vuoruhuvvon go lávdegoddi lea meannudan raportta ja vejolaš doaibmabijuid. Ealli giella lea čoavdda kultuvrra ja identitehta seailluheapmái. Áibbas konkrehta sáhttit dadjat ovdamearkan ahte oahpaheaddjit ja oahpponeavvut galget gávdnot miehtá skuvllain ja giellaguovddážiin, dadjá Almeland.
Liige oahppomátkkošteapmi 2024 geasi
Árabut dán jagi lei Almeland Davvi-Norggas oahppomátkkis oahpásmuvvat buorebut diliide maid kommišuvdna lea čilgen raporttastis. Almeland deaivvadii earret eará olbmuiguin geat duođaštit dili ja relevánta ásahusaiguin guoskevaš guovlluin.
– Gurutbellodahkii lea deháleamos ahte mearrádus mii galgá dáhkkot Stuoradikkis ii šatta loahpalaš konklušuvdnan mii bidjá min jáhkkit ahte mii dál leat loahpahan proseassa ja soabadan. Mii fertet ipmirdit ahte dát lea dušše lávki dan guhkes geainnus ovddosguvlui mii manná soabadeami guvlui, ja ahte mii fertet oažžut sadjái eanet struktuvrraid mat sáhttet divvut vahágiid ja hukset luohttámuša. Šállošeapmi guoskevaš beliide lea vuosttaš lávki dán proseassas, dadjá Almeland.
Duohtavuođa- ja soabahankommišuvnna raporta
Stuoradiggi nammadii kommišuvnna geassemánus 2018 ja geigii raporttas geassemánus 2023 Stuoradikki presideantagoddái. Raporta galgá veahkkin njulget dan vahága maid dáruiduhttinpolitihkka lea dagahan sámiide, kvenaide ja vuovdesuopmelaččaide.
Erenoamáš giitosat Gurutbellodaga referánsajovkui
Almeland giitá earenoamážit referánsajoavkku lahtuid geaid Gurutbellodat lei nammadan dán bargui, go sii leat veahkehan dárkkistan- ja vuođđudanfrakšuvnna buriiguin árvvoštallamiiguin. Giitu Berit Anne Triumf, Irene Vanja Dahl, Lise Sundelin Morottaja, Tove Eivindsen ja Vegar Jakobsen Bæhr.